Analyse af børnetegninger er en ret ung disciplin. Omkring år 1900 var der enkelte forskere, der interesserede sig for tegninger fra børn, men deres indsats var mest af beskrivende art. Dog opstillede tyskeren Kerschensteiner allerede i 1905 de 4 karakteristiske aldersstadier i børns tegneudvikling, og i 1926 kom nordmanden Helga Eng med en beskrivelse af sin nieces tegneudvikling fra de første streger og indtil 24 års alderen; men derefter skal vi op til omkring 1950, før der begynder en egentlig forskning. Det var amerikanerne Alschuler og Hattwick, der over 2 år gennemførte et grundigt studium af børnehavebørns anvendelse af farve, og omtrent samtidig havde tyskeren Karl Koch publiceret sin undersøgelse over børns tegning af træer.
Først efter en snes år var der en del udenlandske forskere, der beskæftigede sig med børns grafiske udtryksmåder, men kun få gik systematisk og videnskabeligt til værks. Alligevel har man kunnet drage nytte af de utallige fine specifikke iagttagelser, som disse forskere har beskrevet. Der var tale om f.eks. DiLeo, Burns, Janke, Brem-Gräser – og i Danmark Annelise Garde, Gudrun Brun og især Karen Vibeke Mortensen.
Fra omkring 1970 tog udviklingen fart; der dukkede flere og flere værker op med spændende beskrivelser af specifikke undersøgelser, men dog fortrinsvis udenlandske.
Grunden til CAB blev lagt i slutningen af 70’erne, hvor 3 grafologistuderende, Anna Else Andersen, Karen Graversen og Agnete Starup, blev interesseret i at overføre de grafologiske teorier på børnetegninger, og derefter begyndte en målrettet forskning. Efter en indkøringsperiode fik man kontakt med en skole, hvor det blev muligt at følge børnene i en klasse igennem 7 år. Den lille gruppe samlede al daværende tilgængelig litteratur og lagde grunden til det koncept, som igennem de forløbne år er blevet videreudviklet. På et tidspunkt blev vi opfordret til at publicere vore resultater, og det blev til bogen ”Børns tegninger – og hvad de fortælle om barnets trivsel” (1992) skrevet af Karen Graversen.
I de sidste 20 år har vi nu været en ret fast gruppe på 6-8 medlemmer med vidt forskellig baggrund.
Der er efterhånden kommet adskilligt mere relevant litteratur, og for at få struktur på den efterhånden store vidensbank har Karen Graversen udarbejdet et ”Emnekatalog” med oplysninger fra ca. 100 værker og en omtale af de pågældende forfattere.
Det har vist sig, at vor vigtigste opgave er at udbrede kendskabet til analyse af børnetegninger i faglige kredse, og vi har holdt en stribe foredrag, samt adskillige seminarer og kurser – initiativer, der alle har vist en særdeles voksende interesse for emnet.
Der er tilsyneladende ikke andre end os, der kombinerer andre forskeres teorier om motivvalg og placering med farvevalg og med grafologi og de dybdepsykologiske teorier, som grafologien hviler på.