Forårsbrev 2022

Kære medlemmer.

Som jeg fortalte jer på vores stormøde i lørdags, er vi af Gitte Skovmand, blevet anbefalet at se Ungdommens Vårsalong 2022, som er en landsdækkende kunstudstilling med udvalgte værker skabt af unge mellem 13 og 19 år – en kunstudstilling, som bringer spirende unge kunstnere frem i lyset.
Gitte er bl.a. kunstpædagog og projektdesigner – og medlem i vores forening.
Hun underviser unge mennesker i Odenses kunstmiljøer som f.eks. UngOdense og HF FLOW, og flere af Gittes elever udstiller netop nu i Ungdommens Vårsalong 2022 på Københavns Rådhus i perioden 9.-19. marts.
Københavns Rådhus har åbent alle hverdage kl. 9-16

Årets tema er ’Min stemme’ 
’Min stemme’ afspejler en nutidig selvstændighed og kan rumme budskaber i mange retninger, såsom politik, håb, musik, identitet, skønhed eller drømme. Hver stemme er unik og fortæller en helt særlig historie. I kan se mere på https://ungdomsskolen.kk.dk/vaarsalong
Gitte anbefaler jer at komme ind og se udstillingen:
’Det er et flot og rørende indblik i hvad unge tænker, føler og oplever i 2022’.  

HUSK OGSÅ: Lørdag den 30. april kl. 13 – ca. 16 på VUC i Kgs. Lyngby.
Kl. 13-15 Jakob Rosendal fra Aarhus kommer og holder oplæg om ’Olivers fugle’.

Oliver er en transkønnet dreng, som gennem hele sin barndom har tegnet – og fugle er et tema i mange af Olivers tegninger. Olivers tegninger var i sommeren 2020 udstillet på Kvindemuseet i Aarhus, og Jakob var kurator på udstillingen.

Jakob er ph.d. i Kunsthistorie, postdoc på KØN (tidl. Kvindemuseet) og på Aarhus Universitet.

Vi var et par stykker, som så den spændende udstilling på Kvindemuseet og Jakobs oplæg lørdag den 30. april vil med garanti blive utroligt spændende.

Kl. 15-ca. 16 Generalforsamling. Det er vigtigt, I kommer og giver jeres meninger til kende.
I vil – selvfølgelig – får yderligere besked, når tiden nærmer sig, MEN sæt allerede nu et STORT X i kalenderen.


Mange varme forårshilsener fra Grete, formand i CAB – Center for Analyse af Børnetegninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *