Sensommerhilsen

Kære medlemmer

Så har vi startet den nye sæson i CAB – Center for Analyse af Børnetegninger.

I går havde vi vores første møde i denne sæson.

Temaet for eftermiddagen var STREGER FRA EN SYG TID med alle de tegninger, vi i CAB har modtaget fra kunstmuseet ARoS i Aarhus.

En tilbagemelding fra en deltager var at børnenes tegninger var hjertegribende – og det var overvældende at kunne fordybe sig i de mange, mange tegninger, som 39 skoler, fordelt over hele Danmark, havde tilsendt ARoS efter corona-nedlukningen i foråret 2020 – og som ARoS efterfølgende gavmildt har doneret til vores forening.

Vi arbejder på, om vi kan skaffe mulighed for at mange flere børn og voksne i løbet af dette efterår vil kunne se denne store skat af børns og unges tegninger.

Da jeg kom hjem fra vores lørdagsmøde, kunne jeg konstatere, at mit interview på den netbaserede radio Den2Radio’ havde lagt et interview ud på nettet.  Det var blevet optaget i tirsdags den 7. september.

I vil kunne finde udsendelsen på www.den2radio.dk

Under ’Udsendelser d. 11.-17. september 2021’ vil i kunne finde ’Kunsttimen med Grete Binger – om børnetegninger’.  Der er ovenikøbet billede af mig sammen med radioværten Mikael Jensen.  Interviewet tager 30 minutter.

Den 30. september kl. 17-19 fortsætter vi vores tilbud til medlemmerne om ’fyraftensmøder’ i Roskilde hos mig.  Som vi ’plejer’, tilmelder I jer til mig – enten på psykolog.grete.binger@mail.dk eller sender en besked til min mobil 2679 5848.  Prisen er 50 kr. til forplejning.

Vi arbejder på en fælles tur til Frederiksborg Slot’s efterårsudstilling ’Portræt NU! – for børn’. 

Samme tema vil vi have til vores næste møde i CAB den 6. november.  Vi arbejder på sagen.

Jeg glæder mig til at se jer i løbet af den kommende sæson 2021/22. 

På bestyrelsens vegne sendes I mange varme sensommerhilsener

Grete Binger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *